Hvem er vi
Vi er 4 praktiserende læger, der alle er speciallæger i almen medicin. Vi er fælles om patienter, personale og lokaler. Du kan frit henvende dig til den læge, som du ønsker, om end det ved akutte sygdomstilfælde kan være hensigtsmæssigt, at den først ledige læge kontaktes. Det kan være praktisk at søge den samme læge i én og samme sygdomsperiode eller ved komplicerede problemer, men vi vil understrege, at du er frit stillet til at kontakte den læge, du ønsker.
Kathrine Borregaard, Speciallæge i almen medicin
Jannie Morsing, Speciallæge i almen medicin
Marianne Tolstrup, Speciallæge i almen medicin
Kristian Slott Mortensen, Speciallæge i almen medicin
Uddannelseslæger
I lægehuset har vi ofte en uddannelseslæge ansat. Det er en læge, der som led i sin videredannelse for at blive speciallæge skal have ½-1 års praksiserfaring under supervision af husets faste læger.
Udover uddannelseslæger kan du også i vort hus møde medicinstuderende og sygeplejestuderende, der følger os i vor dagligdag.